Blogg om sykdom og pleie av hest

Vi hadde en omgang med våteksem på Lillefix i høst. Hun hadde eksemen på den ene skulderen. Vi brukte Bio Power Protection som virket etter få dager. Denne oljen kan man få kjøpt hos Jeanette Olsen. Se link her

Jetske har en Sarcoide like ved øyet. Det er et hårløst område hvor huden er grov og grålig. Det er også små kuler, og høsten 2012 ble en av disse kulene mye større, rødlig og blødende. Veterinær Dag Vatne, sammen med en spesialist fra Italia mente det dreide seg om 2 typer sarcoider, en flat og en kule. 

I november fikk Jetske 10 dagers med Terramycin intravenøst for å prøve å øke immunforsvaret, slik at sarcoiden skulle minske/tørke ut. I forkant av denne behandlingen ble det tatt blodprøve for å sjekke immunforsvaret, og den slo ut på Borreliose. Vi håper at behandlingen gjør at hun får et sterkere immunforsvar som kan ta knekken på sarcoiden. 

Neste skritt vil være å smøre på en spesiell krem som veterinær bestiller. 

Mer informasjon om Sarcoider finner du her: http://osoyro-dyreklinikk.no/hudtumor eller søke på nettet etter Sarcoider 

Jeg har lånt en link til en svensk side om sykdommen:

http://www.hastspecialisten.se/index.php?option=com_content&task=view&id=63&Itemid=87

 

Limt inn fra Netdyredoktor

 

Dermatofilose

Af dyrlæge Paul Clausen

Hvad er dermatofilose hos heste?
Dermatofilose er en hudbetændelse, som forårsages af dermatofiphilosis congolensis. Hudbetændelsen opstår på hudområder med nedsat lokal immunitet, sandsynligvis på grund af hudirritation, evt. som følge af vådt hårlag. Ofte starter hudforandringerne på bringen, ryggen eller krydset. Undertiden bredes de til hoved og ben. Dermatofilose er vidt udbredt i stalde og på rideskoler.

Hvad er symptomerne på dermatofilose? 
Hesten kan være nedstemt og yder ikke optimalt arbejde.

  • Der ses sår på kroppen og små hævelser på de forandrede hudpartier.
  • Hvis man løfter op i hårene på en lille hævelse, ryger både hår og sår af.
  • Når hårene fjernes, medfølger en fedtet skorpe, som binder hårene sammen som en pensel.
  • Der hvor hårene er løftet af, blottes huden med en lyserød overflade ofte med små serumdråber.
  • Der er ikke kløe.
  • Hesten kan have lidt forhøjet temperatur. 

 

Hvordan kan din dyrlæge stille diagnosen?
Dyrlægen undersøger hesten og tager evt. hestens temperatur. De meget karakteristiske forandringer, hvor hårene er klistret sammen, styrker dyrlægens mistanke. Det er ligeledes vigtigt at fastslå, at hesten ikke har kløe, da andre hudlidelser som f.eks. skab og ringorm kløer. Hvis der er tvivl om diagnosen, undersøges hårene i mikroskop, hvor mikroorganismen kan påvises ved en specialfarvning.

Hvordan behandles dermatofilose?
Den første del af behandlingen består i at klippe alle de forandrede områder ned med en saks eller klippemaskine. Derefter behandles hesten medicinsk med indsprøjtninger i 3-5 dage. Ofte efterfølges behandlingen med vask af hesten i medicinsk shampoo, specielt på de angrebne hudpartier.

Hvordan er fremtiden for din hest, hvis den har dermatofilose?
Hesten vil, når den er færdigbehandlet, være i stand til at kunne yde samme arbejde, som den kunne før sygdommen. På de hårløse hudpartier vokser nye raske hår frem, men det tager tid.

Hvorfor får heste dermatofilose? 
Heste får dermatofilose, fordi huden er fugtig specielt i efterårs- og vintermånederne. Det er en mikroorganisme, som hurtigt smitter fra hest til hest, så det er vigtigt at få hesten i behandling og undgå at den bliver reinficeret fra øvrige heste. Heste som står tæt opstaldet, og som aldrig bliver helt tørre i huden, er mest udsat.

Hvad er risikoen for, at din hest får dermatofilose?
Risikoen er rimelig stor for, at din hest bliver smittet på et eller andet tidspunkt i dens liv.

Hvad kan du gøre for at nedbringe risikoen for, at din hest får dermatofilose?
Det er vigtigt, at hesten ikke står opstaldet med fugtig hud. Derudover er det vigtigt, at man udelukkende bruger dækken til tørre heste, da det ellers vil blive et varmt og fugtigt miljø under dækkenet, som fremmer væksten af mikroorganismen. Det er utroligt vigtigt, at alle strigler og børster desinficeres i forbindelse med behandlingen, og at de ikke anvendes til andre heste. Dækken skal vaskes i f.eks. Mini risk® eller Neutral®.

Anden viden om dermatofilose:
Nogle anbefaler, at hesten desinficeres i f.eks. Vircon S®, dette er kun en god behandling, hvis hesten er helt ren, hvad de sjældent er. Hvis hesten overhældes med desinficerende opløsning og ikke er ren nedenunder, vil det blot fremme væksten af mikroorganismer, og derved forværre tilstanden.

Limt inn fra Netdyredoktor


Af dyrlæge Mette Pilgaard Kristensen

Hvilke lus angriber heste?
Både blodsugende og bidende lus kan angribe heste. De blodsugende lus lever af at suge blod og andre vævsvæsker fra hesten, hvorimod de bidende lus lever af hudceller og skæl. I Danmark er bidende lus langt mere almindeligt forekommende end de blodsugende typer.
Lus er artsspecifikke, dvs. de typer lus, som angriber heste, vil ikke kunne leve på andre dyrearter.

Hvad er symptomerne på lus?
Langt de fleste tilfælde af luseangreb forekommer i vintermånederne, hvor temperaturerne er lavere og hestens hårlag tilsvarende længere og tættere.
Begge arter af lus kan, når de optræder i større antal, forårsage hudirritation. Dette giver anledning til stærk kløe og deraf følgende uro. På grund af kløen bliver huden skællet at se på, og der kan ses varierende grader af hårtab.
Symptomerne er som regel mest tydelige på halsen og bringen,  langs hestens ryglinie, herunder i manen og halen.
Ved meget voldsomme luseangreb, især med blodsugende lus, kan hesten magrer af og evt. udvikle blodmangel.

Hvordan kan din dyrlæge stille diagnosen?
Diagnosen kan som regel stilles ved den kliniske undersøgelse, idet lusene kan ses med det blotte øje. De sidder som regel placeret på huden mellem hårene. Også æggene, som sidder fastklæbet til hårene, er umiddelbart erkendelige.

I tvivlstilfælde kan dyrlægen opsamle hudrester og skæl fra hesten, som så efterfølgende undersøges under mikroskop. Selve identifikationen af lusene er herefter ukompliceret.

Hvordan behandles heste med lus?
I modsætning til f.eks. lopper, er lus ikke gode til at overleve udenfor værtsdyret, (som de snylter på). Derfor tilbringer de hele deres livscyklus på selve hesten. Dette livsmønster gør det lettere at behandle lus, fordi hesten ikke er i risiko for konstant at blive smittet fra omgivelserne.

Er hesten angrebet af bidende lus, vil dyrlægen behandle den med et insektdræbende middel. Dette fås som pudder Derrisic®, Neguvon® pulver, eller en antiparasitær shampo. Hvis hesten har udtalt hudkløe og/eller sår i huden, kan det desuden være nødvendigt at behandle den med kløestillende creme og antibiotika.

Hvis hesten derimod er angrebet af den mere sjældne blodsugende luse-type, vil dyrlægen behandle den med et bredspektret ormedræbende middel, f.eks. Equest® eller Equalan®. Dette gives som en pasta i hestens mund, som absorberes fra fordøjelseskanalen og derefter optages i blodbanen. Når så lusene suger blod fra hesten, vil de optage insektmidlet i kroppen og efterfølgende dø.

Fordi de fleste lus bedst kan lide at opholde sig i tætbehårede områder på hesten, f.eks. i manen og omkring haleroden, kan det blive nødvendigt at klippe hesten for helt at få bugt med lusene.

Hvad er fremtiden for din hest, hvis den har lus?
Lus er i de allerfleste tilfælde ikke direkte farlige for hesten; de giver udelukkende anledning til ubehag og varierende grader af kløe i huden. Med korrekt behandling vil hesten blive helbredt uden komplikationer.

Hvorfor får heste lus?
Lus smitter fra hest til hest gennem direkte kontakt mellem dyrene. Din hest kan således risikere at blive smittet, hvis den går tæt sammen med andre heste, som i forvejen er smittet.

Hvad er risikoen for, at din hest får lus?
Risikoen er størst om vinteren, hvor hestens hårlag er tykkere og mere tætsiddende. Smitterisikoen er desuden større for heste, som har megen direkte kontakt med andre heste og for heste i relativt dårlig foderstand.

Hvad kan du gøre for at forebygge, at din hest får lus?
Det er vigtigt, at hesten ikke befinder sig i et miljø f.eks. i en stald, hvor dyrene går meget tæt op ad hinanden. Du kan desuden minimere risikoen for luse-angreb ved at tynde ud i hestens man eller hale, hvis disse er meget kraftige og tykke i hårlaget.

Endelig er det vigtigt, at hesten får en tilstrækkelig mængde foder af høj kvalitet, da under- eller fejlernærede heste er mere udsat for insektangreb end raske heste.